Smag på Anneberg – en festival med stjernestøv og smag i verdensklasse

Smag på Anneberg – en festival med stjernestøv og smag i verdensklasse

Programmet er offentliggjort – og der er god grund til at glæde sig! Weekenden bliver spækket med kulinariske oplevelser og inspiration for både store og små.

Fra den 13. til 15. juni 2025 slår Anneberg Kulturpark i Geopark Odsherred dørene op til den allerførste udgave af madfestivalen Smag på Anneberg. Festivalen er en kulmination på Odsherreds gastronomiske rejse og markerer samtidig, at Danmark er vært for MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries i både 2025 og 2026.

Festivalen byder på et væld af oplevelser – fra et smagfuldt madmarked og Michelin-stjernede middage til kulinariske topoplevelser, inspirerende talks og lærerige workshops. Du kan også opleve intense kokkekonkurrencer, nyde stemningsfuld musik og hygge, mens børnene deltager i sjove og kreative aktiviteter.

Der er fri adgang til festivalen – og for dem, der vil gøre oplevelsen helt særlig, er der mulighed for at overnatte i luksuriøse glampingtelte midt i kulturparkens smukke omgivelser

Vi ses den 13. - 15. juni.

Se hele programmet og læs mere her: